En mand var på vej forbi et gammelt, forladt hus, da han pludselig fik øje på noget, der fik ham til at stoppe. Midt i gården sad et lille barn, beskidt, sultent og så udmattet, at det næsten ikke kunne holde sig oprejst. Synet var hjerteskærende, for barnet så tydeligt ud til at have været overladt til sig selv i lang tid, uden mad, omsorg eller varme. Manden kunne ikke vende ryggen til. Han nærmede sig forsigtigt, talte roligt og rakte lidt mad og vand frem. Først var barnet bange, men langsomt begyndte det at stole på ham. Da barnet endelig greb maden og gav et lille, svagt smil, blev øjeblikket uforglemmeligt. Det, der begyndte som et tilfældigt møde, udviklede sig til en rørende historie om medmenneskelighed og håb. Små handlinger af venlighed kan virkelig ændre et liv – og dette møde er et levende bevis på det.